Advertisement
LEGOLAND® søger smilende og serviceminded medarbejder til Booking & Servicecenter
”Allerede før vi ankom til LEGOLAND®, fik vi bare den bedste service, så vores forventning kom helt i top”
Vil du være med til at sikre, at alle vores gæster har denne positive oplevelse, når de ringer til os?
Og har du smil i stemmen og brænder for god gæsteservice, så er du sikkert vores nye Reservations Assistant.
Vores Booking & Servicecenter står for al kontakt med vores gæster før og efter deres ophold, både i parken og på vores tre overnatningssteder Hotel LEGOLAND®, LEGOLAND® Castle Hotel og LEGOLAND® Holiday Village.
Vores overordnede mål er at levere gæsteoplevelser i verdensklasse, og du sikrer sammen med dine 3 engagerede kolleger, at vores gæster oplever nærværende og smidig service over telefon, e-mail og øvrige platforme.
Senior Servicecenter Manager Matti Søndergaard fortæller om jobbet: ”Som vores nye medarbejder er din allervigtigste opgave at sørge for, at alle gæster føler sig godt modtaget og kompetent hjulpet og kommer til at glæde sig endnu mere til deres ophold.
Hos os i LEGOLAND starter gæsterejsen allerede hos dig, så du har en meget betydningsfuld rolle i den daglige drift”.
Vigtige opgaver i stillingen er:
Booking af ophold på alle tre overnatningssteder
Gruppesalg
Besvarelse at gæstehenvendelser før og efter gæstens besøg
Telefonomstilling
Du er sammen med dine kolleger ansvarlig for at nå afdelingens salgs- og tilfredshedsmål, og du er villig til at gå den ekstra mil for at gøre gæsten glad og forventningsfuld.
Vi arbejder med MICROS Opera, Zendesk og Accesso som vores primære systemer, og det vil være en fordel, at du har kendskab til et eller flere af disse systemer.
For at blive en succes i jobbet er du
teamplayer samtidig med at du selvstændigt løser dine opgaver
detaljeorientret og sætter en ære i at levere høj kvalitet
vant med at arbejde med bookingsystemer
IT-superbruger og arbejder hjemmevant med MS Office pakken
Desuden skriver og taler du et ubesværet dansk og engelsk og forstår som minimum både tysk og skandinavisk.
Matti Søndergaard fortsætter: ”
Du kan se frem til en spændende og energisk arbejdsdag sammen med dygtige, engagerede kolleger.
Du bidrager til den gode stemning i afdelingen, fordi du er smilende og i godt humør, og så er du fuld af gå-på-mod og tager fat, også i travle perioder, hvor du holder hovedet koldt og bevarer overblikket”.
Jobbet er fuldtidsjob 37 timer/uge.
Weekend- og aftenarbejde må forventes.
Vi læser løbende ansøgninger, så send ansøgning og CV hurtigst muligt via nedenstående link – vi glæder os meget til at høre fra dig.
Please enter your email to receive a job alert when similar jobs are available. You can cancel job alerts at any time!